Nyhedsmail November 2006
Udviklingen fortsætter hos total2office. Med nye spændende produkter fra molo design (softwall), forhandleraftale med FLOS samt projektstyring på klippekort, som de væsentligste nyheder.
Nye produkter fra molo design
Vi har i forbindelse med 100% design i London ved selvsyn konstateret, at de nye softseating loungemøbler fra molo design er en god og logisk udvidelse af sortimentet. softseating supplerer således softwall perfekt og gør det muligt at skabe komplette og meget spændende soft rum – f.eks. lounge og receptionsområder. Vi har bestilt de første prøver hjem. Så nu glæder vi os til, at vi om kort tid kan fremvise softseating bl.a. for de mange arkitekter, der allerede har vist stor interesse.
Link: softseating
total2office har indgået forhandleraftale med FLOS
Med en forhandleraftale med FLOS har total2office udvidet sit sortiment af belysning ganske væsentligt. Valget af FLOS som samarbejdspartner hænger i høj grad sammen med, at FLOS er den producent, der bedst supplerer vores nuværende sortiment fra Luxo lamper. FLOS har opnået sin styrke gennem sine spændende designs og naturligvis gode lys - Luxo lægger mere vægt på funktion og ergonomi.
Link: FLOS
Link: belysning på total2office.dk
100% design i Earls Court, London – trenden er 0 trend!
Efter at have besøgt 100% design i London for bl.a. at lure på fremtidens trend, må vi konkludere, at trenden bliver, at der ikke er nogen trend! Der flirtes lidt med 70’erene, men i det store hele vil alt være tilladt i forbindelse med design og indretning af fremtidens kontorer og boliger. Hos total2office er vi glade for denne udvikling, fordi vi bedre kan hjælpe vores kunder til at designe deres kontorer, så de afspejler virksomhedens identitet. Dette gør vi i øvrigt i samarbejde med en af Danmarks førende scenografer og arkitekter (laver bl.a. TV studier for DR).
Projektstyring på klippekort
Flere kunder har efterspurgt projektstyring som en ren konsulentydelse. Oprindeligt var projektstyring pakket ind i ydelsen kontorentreprise, men vi har valgt at opfylde behovet ved at udbyde projektstyring på timebasis.
Link: ydelser (se nederst på siden)
Link: projektstyring
