molo design

 

 


Om total2office idegrundlag

Undgå at flytningen ender i kaos

Hvorfor er de nye kontormøbler ankommet før tæpperne er lagt? Hvad koster det at maleren er gået i stå fordi elektrikeren ikke er færdig? Og hvorfor fungerer netværket ikke endnu? Et nyt totalkoncept har set dagens lys inden for flytning og indretning med it- og av-løsninger.

En flytning løber næsten altid ind i problemer. Mange af problemerne kan forhindres ved god planlægning, og endnu flere kan undgås med praktisk erfaring. Det nystartede firma total2office koordinerer flytningen, styrer hele projektplanen og løser de problemer der altid opstår undervejs.

Mere end blot en flytning

Når der skal flyttes til nye lokaler, er det en perfekt mulighed for at optimere virksomhedens indretning og teknologi. I stedet for 'bare' at flytte de nuværende møbler og computere kan indretningen nytænkes, og it-løsningerne kan få et eftersyn.

Der bruges sjældent meget energi på kontorindretning. Henrik Stejlgaard fra total2office forklarer; "Som regel bliver skrivebordene sat to og to over for hinanden, og der bliver fundet et par lamper frem fra lageret. Men måske er den bedste løsning at medarbejderne sidder i grupper ved runde borde". En skræddersyet løsning kan ses på bundlinjen fordi bedre arbejdsvilkår skaber trivsel blandt medarbejderne, og det skaber kreativitet og engagement.

Det handler også om stil og image. Skal det være Poul Henningsens Slangestol eller en diskret varm løsning i nøddetræ? Valget viser kunder og investorer hvilken slags virksomhed de er på besøg hos. Vigtigst er det dog at det der vælges hænger sammen og signalerer kvalitet.

Gør det du er bedst til

Den nye pakkeløsning fra total2office handler i bund og grund om kompetencer – om at gøre det man er bedst til. "Når chefen ikke skal bekymre sig om koordineringen mellem håndværkere, leverandører og diverse it-folk, kan han i stedet gøre det, han er bedst til – nemlig at drive virksomheden" siger Henrik Stejlgaard. "Det er os der tager ud til de nye lokaler og lukker gulvmanden ind, og det er os der sørger for, at møblerne ikke bliver leveret, før han er færdig". Virksomhederne køber sig altså til ressourcer som de kan bruge bedre på andre områder.

Ny strategi – ny indretning

En nytænkning af en virksomheds indretning hænger også naturligt sammen med nye strategier eller visioner. De nye indtryk og den anderledes hverdag er med til hele tiden at huske medarbejderne på de nye mål eller nye arbejdsgange. En inspirerende miljø skaber flere ideer og mere aktive og engagerede medarbejdere. Det ved enhver HR-afdeling. Det gælder også for it-systemet, jo flere problemer og besværlige arbejdsgange jo mere irriterede og opgivende medarbejdere. En totaltænkning af kontorindretning og it-systemer kan altså gavne en virksomhed på mange områder. Den kan bruges aktivt af alle lige fra direktionsgangen til HR- og marketing-afdelingen. Og investeringen kan ses på bundlinjen. Det kan med andre ord godt betale sig at investere i god kontorindretning.

total2office er selv en nystartet virksomhed. Christian Nygaard og Henrik Stejlgaard er mændene bag. De kommer begge fra poster som direktører i mellemstore danske virksomheder, og har herfra erfaring med både indretning og IT-løsninger.